Guld ved skøjte-SM

l SKØJTELØB: Hvidovre Skøjte Klub var flot repræsenteret ved dette års sjællandsmesterskaber, som blev afviklet i Hørsholm i weekenden. Flere af løberne havde også vist flotte takter ved oktober konkurrencen ugen forinden. Simone Rasmussen som stillede op i Junior/konkurrence rækken(SC) leverede endnu engang en stabil indsats, dog uden de helt store sværhedsgrader, og det resulterede i en flot 2. plads. Også klubbens yngste deltager i konkurrence rækken(SC), Ksenia Sidorevitj løb flot, og her blev det også til en sølv-medalje. Veronica H. Jensen og Kathrine Hewett i springs-rækken/U12 viste begge storform og hjemtog henholdsvis guldet og sølvet til klubben. Klubbens Igor "Plutjenko" Egholm i drenge-rækken Cubs/U10 løb et rigtig flot program med mange flotte spring og piuetter, og dommerne var alle enige om, at guldet tilfaldt ham.

Publiceret 28 November 2007 09:56