Julekrybber og flyvende engle

Værksted for hele familien på lørdag den 1. december kl. 10.00-13.00

"Lav din egen julescenografi med mennesker og dyr". Sådan lyder opfordringen fra Billedskolen Paletten, når der igen er familielørdag på lørdag den 1. december kl. 10.00-13.00 i Medborgerhuset. - Vi klipper, klistrer, tegner, maler, og former i ler, fortæller underviser, billedkunstner og arkitekt Tine Jacobsen. Man skal bare møde op på Billedskolen Paletten i Medborgerhuset (1. sal), Hvidovrevej 280. Prisen for deltagelse er 25 kr. incl. materialer, og tilmelding er ikke nødvendig.

Publiceret 28 November 2007 09:56