DER ER FLOT PYNTET - og bliver nok også stort ryk-ind når Risbjerg Hverdagskirke holder julestue på søndag efter gudstjenesten. Her er et glimt fra en af de tidligere julestuer.

DER ER FLOT PYNTET - og bliver nok også stort ryk-ind når Risbjerg Hverdagskirke holder julestue på søndag efter gudstjenesten. Her er et glimt fra en af de tidligere julestuer.

Julestue i Risbjerg kirke

Umiddelbart efter gudstjenesten på søndag den 2. december, der er 1. søndag i advent, indbyder Risbjerg Hverdagskirke til en hyggelig julestue i kirkens sidelokaler. - Vi håber, mange vil komme og nyde de lækre sandwiches eller æbleskiver fra caféen og måske købe nogle af de fine juleting eller dekorationer fra vore boder, siger Else Krabbe fra Risbjerg Hverdagskirke. - Vore besøgende kan også vinde spændende gevinster i tombolaen eller på lotterierne. På denne måde kan man også være med til at støtte Risbjerg kirkes indsamlingsprojekter, idet overskuddet fra julestuen deles ligeligt mellem den lokale menighedspleje og kirkens to projekter i Afrika, nemlig Børnefonden og Mercy Ships.

Publiceret 28 November 2007 09:56