Jesper Duus var manden i centrum, da Totempo spillede hjemme mod Herlev i lørdags.

Jesper Duus var manden i centrum, da Totempo spillede hjemme mod Herlev i lørdags.

Overvandt alvorlig krise

Totempo hvik vandt nøglekampen mod Herlev med sikre 5-2 men ikke uden problemer undervejs

l ISHOCKEY: Med sejr på 5-2 vandt Totempo den vigtige bundkamp mod rivalerne fra Herlev Hornets. Med sejren fik Totempo lidt mere luft ned til niendepladsen. Der var ikke meget, der tydede på hjemmesejr efter de to første perioder, hvor begge hold var startet lidt forsigtigt, men dog ikke mere end begge mandskaber tog 4 udvisninger hver. De største chancer tilfaldt Totempo, hvor Nicolas "Mini" Monberg fik en friløber, som desværre blev afsluttet på stolpen. Der var yderligere stolpeskud, inden det gik helt galt i 2. periode, hvor først målmand Kristian Vestergaard famlede rundt på skøjterne bag sit mål og ikke nåede på plads, og siden blev en overtalssituation udnyttet, og så var Totempo bagud 0-2. i 2. periode tog holdet 4 udvisninger, og det var ikke en fordel for holdet. Herlev havde mere styr på stormtropperne, der havde masser af fart under skøjterne med Totempo-spillerne halsende efter. Martin Nielsen fik dog sået lidt håb med et mål kort før periodeudløb, selvom Totempo måtte starte 3. periode i undertal. Richard Hallgren fik lynhurtigt udlignet i starten af 3. periode, efter holdet var blevet fuldtalligt. Og det var nok vendepunktet. En elegant baghånd ind over Herlevs målmand gav spillerne troen tilbage. Resten af kampen stod der Totempo på, og så var det Herlevs tur til at være de jagede. En dobbeltudvisning til gæsterne blev udnyttet af Andrej Rajcak og Philip Hersbys skud seks minutter før tid i overtal afgjorde definitivt kampen for hjemmeholdet. Andrej Rajcak udnyttede endnu et power-play med Jesper "40 år" Duus som ophavsmand, så med en assist og en sejr kunne Jesper Duus fejre sin fødselsdag med vennerne efter kampen. Sejren var nok den gave, der var bedst for den formstærke back, der ikke viste tegn på alderdom. Konsekvent og med stort overblik arbejdede han solidt i alle tre perioder for sit hold. eb

Der var dystre miner at spore i Totempos spillerboks, da holdet kom bagud 0-2 i 2. periode.

Der var dystre miner at spore i Totempos spillerboks, da holdet kom bagud 0-2 i 2. periode.


Publiceret 28 November 2007 09:55