Penge til julegaver?

Trækningslisten for den 85. trækning i statens præmieobligationslån 1965/2010 (de grå obligationer) er nu udsendt, og deri findes tillige en oversigt over gevinster fra tidligere trækninger, som venter på at blive hævet. Der er således en på 200.000 kr., der er faldet på nr. 44-3284, og tre på 100.000 kr., udtrukket på nr. 259-3210, 587-3757 og 743-3733. På 50.000 kr. er der seks, nemlig på nr. 209-3230, 311-3183, 389-3404, 788-3442, 847-3358 og 864-3105. På 25.000 kr. er der 15 og på 10.000 kr., som dog også er en slags penge, er der ikke færre end 54. Resten er mindre, nemlig på 5.000 kr., 1.000 kr., 500 kr. og 200 kr. I alt er der over 16.000 præmier, som ikke er kommet til udbetaling. Så måske ligger der penge og venter - måske er der lidt ekstra penge til julegaver eller nytårsregninger - måske vil det være en god ide at kigge efter!

Publiceret 28 November 2007 09:56