Stefan Hansen er en af de mange unge spillere, der skal tegne holdet.

Stefan Hansen er en af de mange unge spillere, der skal tegne holdet.

Sponsorerne i centrum

Hvidovre Fodbold A/S går nye veje for at styrke samarbejdet med sponsorerne og dermed også styrke klubbens økonomi

l FODBOLD: Kun et fåtal af fodboldklubber kan drives af fodbolden alene. Man er nødt til at have flere strenge at spille på, så det, man taber på gyngerne, kan hentes ind på karrusellerne. - På vores niveau skal man have forretninger udenfor fodbolden, fortæller direktør i Hvidovre Fodbold A/S Tom Jensen. - Inden jeg tiltrådte i Hvidovre som direktør, var man godt i gang med at udvikle catering og restaurant, og nu er vi godt i gang med at udvikle Solar Plexus, som er en kursus- og konferencevirksomhed. Men vi skal udvikle nye og flere forretninger, og her har vi flere interessante idéer og projekter på vej… - Hos Hvidovre Foldbold A/S' bestyrelse har vi i øjeblikket et projekt liggende, hvor vi meget gerne vil gå ind i "fitness" bevægelsen. Her vil vi gerne spille en aktiv rolle, hvor vi kan servicere bredt. Det betyder, at vi kan tilbyde vore sponsorer spændende motionstilbud til deres medarbejdere, og det er vigtigt, at virksomheder i dag også tænker på, hvordan de kan fastholde og rekruttere medarbejdere gennem sådanne tilbud - I det hele taget indtænker vi vore sponsorer og samarbejdspartnere meget mere i de produkter, vi har i vores forretninger … - I Hvidovre har der gennem årene altid været en utrolig loyal og trofast række af sponsorer, som i medgang og ikke mindst modgang har støttet og stadig støtter klubben. Her er det ikke de store forventninger om at få noget igen, der har været gældende, og det har været og er stadig uvurderligt for klubben. 1.000 tak for det… Op i højere gear - Men vi skal op i et endnu højere gear, hvis vi skal blande os med de bedste klubber. Også i 1. division. Vi har en ambition om at vi, indenfor de kommende 3 år, skal være i top 5 i 1. division, og så skal økonomien forbedres. Sponsor-indtægterne skal fordobles, og så skal vi finde omkring andre 15 mio. kr. indenfor de kommende 3 år. Det er de budgetter, man opererer med i klubber som Silkeborg, Vejle og Sønderjyske, der ligger i 1. division… - Det er et stort beløb, og det betyder, at vi som klub skal være langt mere oppe på mærkerne for at tiltrække nye investorer. Men det er ikke nok at være oppe på mærkerne. Vi skal lave nye gode forretninger og udbygge de nuværende, altså vækst og sikker drift. Vi skal være dygtige "købmænd" og troværdige samarbejdspartnere, så nye investorer kan stole på os og har lyst til at indgå i vores sportslige visioner og projekter. Investorerne skal have indflydelse og være med til at udforme de strategiske beslutninger, som vi skal føre ud i livet. I øjeblikket er Hvidovre en rigtig god og interessant samarbejdspartner, fordi der ikke er lig i lasten. Vi har ikke gæld, og desuden har vi Københavns og måske Sjællands bedste talentfabrik, og det er et rigtig godt udgangspunkt… - En anden faktor, som man skal tage i ed, før man søger samarbejdspartnere, er moral. Vi skal opføre os ordentligt. Der er nogle grundlæggende værdier, som vi skal overholde og efterleve og alt, hvad vi arbejder med skal være synligt og gennemsigtigt. Vi skal kunne tåle at blive kigget efter i kortene i alle vore projekter, så klubbens eksistens aldrig kommer i spil. Dette gælder hele organisationen, således også på det sportslige plan. Det handler om troværdighed… Moral og troværdighed - Nu kan man ikke lave forretninger, uden der er en risiko for, at det kan gå lidt anderledes end forventet. MEN vi smider ikke gode penge efter dårlige penge, så lukker vi hellere en mindre profiterende forretningsdel ned. Så en blanding af det gode i konservatisme, nytænkning og sund fornuft. Det vil vi kendes på… - Vore mange nuværende sponsorer skal også mærke de nye ting, vi sætter i gang. Det vil blive anderledes at komme til vore V.I.P.-arrangementer (arrangementer før kampen) i 2008. Vi har lyttet til vores sponsorer, og nu skal vores viden om sponsorernes ønsker og behov sættes mere i centrum - Der er stadig mange sponsormuligheder i 2650 Hvidovre. Vi skal søge dialogen og finde de fælles træk, som alle vil have gavn af. Det sker først, når virksomhederne bliver klar over, hvad vi kan tilbyde, og hvad de kan få gavn af. Hvis vi er en attraktiv samarbejdspartner, og det er vi, vil nye og kommende samarbejdspartnere også "lege" med. Et velfungerende netværk virksomheder imellem er meget vigtigt i dag. Det må så gerne opstå og videreudvikles i vort regi. Sponsorerne skal kunne samles om fodbolden på Hvidovre Stadion, snakke med hinanden, lære hinanden at kende og måske kunne bruge hinanden i forskellige sammenhænge... - Vi afholder i øvrigt et nyt stort informationsmøde for nuværende og nye kommende sponsorer onsdag den 3. januar 2008 kl. 18.30 på Hvidovre Stadion i vores restaurant, hvor vi vil præsentere alle de mange gode ideer, som vi har til vores sponsorer... - I Solar Plexus har vi i 2008 flere konferencer og kurser, og det ser meget fornuftigt ud. Solar Plexus skal i 2008 give et ligeså stort afkast som restaurant og catering giver i år. Vi vil gerne etablere et samarbejde med Hvidovre Kommune, og jeg har et møde med borgmester Milton Graff Pedersen på torsdag omkring en konference, hvor temaet er "Er din klubledelse i form?". Målgruppen er kommunens frivillige ledere i idrætsklubberne. Vi håber at kunne inspirere og bringe mere kvalitet ud i klubberne til gavn og videre udvikling for alle. Konferencen løber af stabelen den 31. januar 2008, og vi regner med omkring 100 deltagere…eb

Tom Jensen ny direktør i HIF Fodbold a/s juli 2007

Tom Jensen ny direktør i HIF Fodbold a/s juli 2007


Publiceret 28 November 2007 09:56