KUNNE HA' FÅET LÅRBENSBRUD

Hvem har ansvar for veje og fortove? spørger RANDI POULSEN:

l Angående veje og fortove i Hvidovre: Idag gik jeg ad min vej på Claus Petersens Alle, kl. 8.30, og ville bare gå over på det andet fortov. Jeg falder så lang jeg er, og ligger på kørebanen - og heldigvis kom der ingen biler. Jeg er ikke så "gammel", så det er ikke gangbesvær, der er årsagen, - men en betydelig udfræsning i asfalten, jeg falder over. Mit ene håndled og mit knæ fik da en skade/smerter, der vil noget. Hvem skal holde de veje? Og så tænker jeg - det var da godt, det ikke var en "ældre", der meget nemt kunne få lårbensbrud eller håndledsbrud, med efterfølgende behandling og omkostninger på hospital - genoptræning og hjemmepleje m.m. til følge. På resten af vejen lagde jeg mærke til, at alle fliserne er i stykker - "krakeleret". Hvem har ansvaret for den dårlige kvalitet på vej og fortove? Randi Poulsen

Publiceret 28 November 2007 09:56