Julemanden er landet et sted, hvor græsset er grønt - men hvor det dog ikke vokser. Der er store lamper rundt om pladsen. Hvor er Julemanden landet?

Julemanden er landet et sted, hvor græsset er grønt - men hvor det dog ikke vokser. Der er store lamper rundt om pladsen. Hvor er Julemanden landet?

VIND FLOTTE PRÆMIER:

Hjælp Julemanden - hvor kan han lande?

- Det skulle være så godt for miljøet, og det er sikkert også meget, meget nemt for alle Hvidovres borgere. Men: NÅR ALLE BORGERE BRUGER NATURGAS OG LUKKER DERES SKORSTENE, HVOR SKAL JEG SÅ LANDE MED MIN KANE?! Julemanden står højt på toppen af bakken og kigger ud over det snebeklædte landskab. Han er hjemme. Nisserne på værkstedet kan høres i baggrunden. De har - igen - fået en nisseøl for meget og er kommet til at sætte bamsernes næser på futtogenes skorstene. Han er åbenbart ikke den eneste, der ikke kan finde ud af det med skorstene længere. - Ak, tiden er blevet så moderne. I gamle dage fyrede alle op i pejsen, så jeg lunt og dejligt kunne glide ned gennem al soden og ind i de varme stuer for at stille gaver til alle Hvidovres dejlige børn. Men "brænde er besværligt". "Røgen lugter". "Der kommer os i køkkenet", vrænger Julemanden, mens han flovt kigger ned i sneen, da Nissemor nærmer sig med et trøstende ord. - Lille Julemand, du kan da blot finde et andet sted at lande og ud med gaverne. Du trænger alligevel til at tabe dig et kilo eller to, siger hun stille - næsten hviskende. - Gå? GÅ! Tror du, jeg er medlem af Hvidovre Marchforening? Skal jeg så også have de dersens mærkelige stave i hænderne? Jeg kan da ikke GÅ ud med gaver! Nu har jeg da aldrig... Men Julemanden tænkte alligevel lidt over løsningen, kiggede ned af sin runde mave og opdagede, at han ikke kunne se sine fødder. Derefter besluttede han sig for at flyve ud med Rudolf og kanen i den stille novembernat for at kigge efter egnede landingsbaner. Og han var ikke mange sekunders flyvning over Hvidovre, før han helt tilfældigt så et udmærket sted... men hvor var han? - Kære læsere, hjælp mig. Jeg har fundet en landingsbane, men jeg ved ikke, hvor jeg er rent geografisk. Jeg bliver nødt til at finde ud af, hvor jeg er, ellers kan min GPS ikke finde frem til denne geniale landingsbane, når det bliver jul. Hvis ikke I, kære læsere, hjælper mig, bliver det ikke jul i år, siger Julemanden. Alle, der hjælper den stakkels julemand, deltager i Hvidovre Avis' julekonkurrence 2007. Find ud af hvor julemanden er landet - både ud fra den tekst og det billede, vi bringer i denne uge. Så er der chance for at vinde én af de 51 præmier, som Hvidovres butikker har udlovet. Hos de 51 forretninger, som er anført på lågerne i den store julekalender, kan man hente kuponerne, der skal udfyldes. Hver af de tre uger har sin egen farve kupon. I denne første uge er farven rød, i næste uge gul og i den sidste uge grøn. Den røde kupon skal være Hvidovre Avis i hænde senest på mandag den 3. december kl. 12.00. I hver af konkurrence-ugerne åbnes en tredjedel af lågerne, således at præmierne kommer til skue og vinderne offentliggøres. ark Vi ønsker vore læsere en rigtig god fornøjelse

Publiceret 28 November 2007 09:56