Timmi Johansen i kamp mod FCK og Mads Torry, der nu er i HIF.

Timmi Johansen i kamp mod FCK og Mads Torry, der nu er i HIF.

Hollandsk bonus til HIF

Den tidligere HIF'er Timmi Johansen har succes i Heerenveen - det smitter af på HIF

l FODBOLD: Da Timmi Johansen skrev kontrakt med hollandske Heerenveen, var der i kontrakten en aftale om, at når han havde spillet et vist antal kampe på klubbens bedste hold, skulle HIF have en bonus. Timmi Johansen har netop rundet 10 kampe på det bedste hold, og så smitter det økonomisk af på HIF. Næste stop er 25 kampe, hvorefter en lignende bonus udbetales. Herefter er det kun ved et eventuelt videresalg af Timmi Johansen, HIF bliver tilgodeset. - Jeg ser det som en dokumentation for, at vores satsning på ungdomsafdelingen er ved at betale sig tilbage, fortæller Teddy Hebo Larsen fra aktieselskabet bag HIF. - Vi har for lang tid siden meldt ud, at vi vil udvikle vores forretning og udvikle vore unge spillere. Derfor har vi tegnet kontrakt med mange af de helt unge, og det er godt for klubben på alle måder. Bliver spillerne ikke solgt videre til de større klubber, har vi selv gavn af dem. Man skal lige huske på, at årgang 88 er med omkring 1. holdet med rigtig mange spillere. Derfor er det helt centralt for os, at vi er med til at videreudvikle spillerne. Det bliver rigtig spændende at følge vores kval-hold til foråret. Det bliver et meget ungt hold med spillere på 18-19 år, så det ser fornuftigt ud...eb

Publiceret 05 December 2007 09:53