To kursister er ved at lave linoleumssnit.

To kursister er ved at lave linoleumssnit.

Julestue hos VUC

I morgen torsdag den 6. december kl. 11.00-13.00 holder VUC Hvidovre-Amager julestue på Åmarksvej 1 i Hvidovre. Alle er velkommen. Billedkunstholdet vil pynte julestuen med hjemmelavede kræmmerhuse med linoleumstryk inspireret af detaljer fra Heerups værker for at fejre Heerups hundredeårsdag. Der vil være boder, som sælger alt fra loppeting, nisser og julekort til delikatesser fra Pakistan og Tyrkiet. I et klippe-klistre-værksted kan børn og voksne få inspiration og hjælp til at lave julepynt, og der bliver selvfølgelig serveret kaffe og småkager. Traditionen tro er der også konkurrencer med fine præmier, optræden og fællessang. Men først og fremmest byder julestuen på hyggeligt samvær for kursisterne og deres børn, forældre og bedsteforældre - og den giver alle andre en uforpligtende lejlighed til at snuse til miljøet på et VUC.

Publiceret 05 December 2007 09:53