Foto fra sidste års Melodi Grand Prix på Hvidovre Musikskole.

Foto fra sidste års Melodi Grand Prix på Hvidovre Musikskole.

Melodi Grand Prix med juletema

På onsdag den 12. december kl. 19.00 er der Julemelodigrandprix i Aulaen på Sønderkærskolen med Hvidovre Musikskoles rytmiske bands. Det er tredje gang, musikskolens bands dyster mod hinanden i denne disciplin: Julesange. Det er en del af konkurrencens formål, at hvert band spiller en julesang, der enten kan være en kendt juletraver arrangeret på en ny og finurlig måde eller en hjemmelavet julesang. Man husker blandt andet tilbage på, hvordan "Rudolf med den røde tud"þ blev omsat til freejazz, hvordan latinamerikanske rytmer blev til "Cubansk Julesovs"þ og hvordan klassiske temaer blev flettet sammen med "Jingle Bells". Det kan her afsløres, at der til dette års Julemelodigrandprix vil komme nye, vanvittige musikalske indslag, og at et totalteateragtigt julenummer vil finde sted. For en anden del af konkurrencens formål er, at have en fest - en musikalsk julefest. Der er gratis adgang til Julemelodigrandprix'et, men til gengæld er der øl, vand, slik og kage til rimelige priser.

Publiceret 05 December 2007 09:53