Klerkekoret kan opleves på søndag.

Klerkekoret kan opleves på søndag.

Nordisk julemusik i Hvidovre kirke

På søndag den 9. december kl. 19.30 er der korkoncert med nordisk julemusik i Hvidovre Kirke. Det københavnske kammerkor Klerkekoret vil fremføre værker skrevet til Jomfru Maria. Dertil en buket af kendte julesange. Der vil blive sunget værker af bl.a. Grieg, Poulenc og Marenzio. Klerkekoret har eksisteret siden 1985 og består af ca. 18 sangere, næsten alle med en musikfaglig baggrund på konservatorie- eller universitetsniveau. De fleste af korets medlemmer arbejder til daglig med musik på forskellige måder, som sangere, sangpædagoger, musikere, forskere, korledere, gymnasielærere og som musikformidlere i andre former. Der er fri entré til koncerten. Bagefter er der gløgg og æbleskiver i Sognehuset.

Publiceret 05 December 2007 09:53