Træet blev heldigvis tændt, så det kan blive jul igen i år.

Træet blev heldigvis tændt, så det kan blive jul igen i år.

Så blev det jul i Hvidovre

Ægte julestemning på og omkring rådhuset i søndags

Der var mange "ih", "åh" og "neeeej", da det 13 meter høje juletræ fra Antvorskovvej blev tændt i søndags foran Hvidovre Rådhus af borgmester Milton Graff Pedersen - dog lidt vel hurtigt i forhold til traditionen, hvor man tæller ned, men det mente borgmesteren var "nisserne, der havde været på spil.". Rådhuspladsen, Medborgerhuset og selve rådhuset var fyldt op af forventningsfulde og juleglade Hvidovreborgere. Det var bogstaveligt talt ikke til at finde en parkeringsplads i mange hundrede meters afstand fra rådhuset. Foreningernes julemarked i Medborgersalen havde endda trukket masser af gæster til tre dage i træk - men Hvidovreborgerne har slet ikke fået nok af julen endnu. Skuffelsen kunne dog høres over de manglende nisserhuer til børnene, der ellers plejede at blive delt ud ved hoveddøren, og også etableringen af Hvidovres nye sundhedscenter kunne mærkes med begrænsningen af uddeling af saftevand og pebernødder - menuen stod istedet på æbler og vand. Musikskolens orkestre stod for underholdningen og bragte netop den rigtige julestemning rundt til de mange hundrede fremmødte. Børn med - egne - nissehuer, voksne med hang til julekager og glögg (som de kunne købe sig til i Medborgerhuset) samt en ægte julemand var vidner til, at 400 pærer på juletræet tændtes med ét - og så blev det jul! ark

Grillen var god til at lave snobrød ved - eller varme sig på!

Grillen var god til at lave snobrød ved - eller varme sig på!


Pigerne hér lavede deres egen juledekoration.

Pigerne hér lavede deres egen juledekoration.


Det bugnede af nisser og lys i Hvidovre Medborgersal, hvor foreningernes julemarked tre dage i træk trak folk til.

Det bugnede af nisser og lys i Hvidovre Medborgersal, hvor foreningernes julemarked tre dage i træk trak folk til.


Borgmester Milton Graff Pedersen viste rundt på sit borgmesterkontor.

Borgmester Milton Graff Pedersen viste rundt på sit borgmesterkontor.


Åbent rådhus og juletræstænding hvidovre rådhus søndag den 2. december 2007.

Åbent rådhus og juletræstænding hvidovre rådhus søndag den 2. december 2007.


Publiceret 05 December 2007 09:53