Søren Østergaard

Søren Østergaard

BEKLAGER

- kvalitetskontrollen svigtede, skriver SØREN ØSTERGAARD ifm. valgplakaterne:

Afledt af Hvidovres Avis' artikel sidste onsdag om manglende nedtagning af plakater, skal jeg beklage at der er "smuttet" et par plakater i kvalitetskontrollen. Der skal ikke herske tvivl om, at plakaterne skal ned straks efter valget, og vi påbegyndte derfor allerede nedtagningen aftenen efter valget. Lokalt førte vi en ret streng kontrol med, at også "udenbys" kandidater fik taget de plakater ned, de selv havde hængt op, hvorfor det er dobbelt ærgerligt at et par af "vore egne" blev overset. De er selvfølgelig fjernet omgående, og vi vil fremover følge endnu mere op på dette. Det lyder ellers spændende med en "hvem holder længst" eller "skamme-sig" konkurrence. Det er dog ikke noget Ny Alliance vil stile efter at deltage i. Vi vil dog i al gemytlighed indstille, at Ny Alliances eventuelle "Hvem holder længst" præmie dette år går videre til Hvidovrelisten, for nogle bevisligt særdeles holdbare plakater. Med venlig hilsen Søren Østergaard Formand, Ny Alliance i Hvidovre Pottemagerporten 122 A

Publiceret 05 December 2007 09:53