Åbent hus om solenergi i Store Hus

I morgen torsdag den 13. december

Store Hus' beboere - og andre interesserede - skal have mulighed for at høre mere om solenergiprojektet, der skal sætte Hvidovre på det miljømæssige Danmarkskort. I morgen torsdag den 13. december afholder afdelingsbestyrelsen i Store Hus "Åbent Hus" i Byens Cafe, Sadelmagerporten 2 (Store Hus) kl. 15.30-18.30. Alle er velkomne til at få et glas glögg og et par æbleskiver mens man får information om det store solenergiprojekt, der i løbet af de næste to år tager form. Store Hus skal være Danmarks førende "solhus" - en nyskabelse inden for energirenovering. På taget skal der placeres et solfangeranlæg på godt 900 m2. Også på de mange tagudhæng samt på hele den sydvendte gavl bliver der monteret solceller.

Publiceret 12 December 2007 12:22