Et farligt skadedyr

Rotter er farlige smittespredere og er ansvarlige for en stor del af de alvorlige madforgiftninger, som skyldes salmonellabakterier

l Som nævnt har mange af Hvidovres borgere i år fået rotteplagen ganske tæt på - ofte helt ind i huset. Derfor er der god grund til at vide lidt mere om rotterne. Når man i Danmark taler om rotter, er det næsten atid den brune rotte, det drejer sig om. Meget sjældent kan man dog støde på en anden art -husrotten - også kaldet sort rotte eller pestrotte. Denne art var ellers indtil for et par hundrede år siden enerådende i Danmark, men er siden blevet fortrængt af den brune rotte. Den brune rotte har som voksen en samlet længde på i gennemsnit 45 cm, hvoraf de 20 cm er hale. Vægten af en voksen han er ofte 250-300 gram, mens hunnen normalt vejer lidt mindre. Vægten kan dog variere meget og den største vildt indfangne brune rotte, man har registreret herhjemme i de senere år, vejede hele 545 gram! Farven varierer meget, men oversiden er hyppigst mørkebrun eller gråbrun, mens undersiden varierer fra hvidlig til ensfarvet grå. I milde vintre og inde i bygninger kan rotten formere sig hele året, og i gennemsnit får en rottehun 3-5 kuld med 4 til 12 unger om året. Rotter er kønsmodne, når de har nået en vægt på omkring 150 gram, normalt når de er ca. 3 måneder gamle. Ynglereden består af sammenslæbte stumper af alt forhåndenværende materiale som halm, papir, sække, plast m.m. Rotten er ret altædende, men foretrækker normalt kornprodukter.Den æder daglig en fødemængde, der svarer til ca. 1/10 af dens egen legemsvægt. I modsætning til mus, som klarer sig fint på helt tørre steder, skal rotten have adgang til drikkevand. Rotten klatrer og svømmer udmærket, men dens vigtigste redskaber er dog de store, mejselformede fortænder, som kan gnave i alt, der er mindre hårdt end jern - hvis bare tænderne kan få fat. Der går store værdier tabt ved, at rotter æder eller tilsviner mængder af fødevarer og foder, men også den beskadigelse af bygninger, som deres gnaven forårsager, kan være kostbar og kan - når det går ud over elinstallationer - endog forårsage ildebrande. Det alvorligste er dog, at de er farlige smittespredere. Med urin og ekskrementer kan de overføre en ofte dødelig sygdom, Weils syge, og der er nok ingen tvivl om, at rotter - og mus - er ansvarlige for en meget stor del af de mere eller mindre alvorlige madforgiftninger, som skyldes salmonellabakterier. Kilde: Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet. oas

Publiceret 12 December 2007 12:22