Fortiden kan forbedre fremtiden

Erfaringen fra tilværelsen som kulturarvskommune har været positiv for Hvidovre

l Den lokale kulturarv kan bruges til at skabe udvikling. Det viser erfaringerne fra de fire kulturarvskommuner, der nu er klar til dele ud af deres viden. Realdania og Kulturarvsstyrelsen tager hul på et nyt projekt i 2008 Også i Hvidovre har man nu erfaret, at fortiden kan forbedre fremtiden . Det er nemlig konklusionen i de fire kulturarvskommuner - Hvidovre, Aalborg, Haderslev og Hjørring. De fire kommuner blev i 2006 udpeget som kulturarvskommuner og siden har de arbejdet for at bruge den lokale kulturarv til at skabe udvikling. Projektet har nu barslet med en publikation. Her deler borgmestre og projektledere fra de fire kommuner ud af deres erfaringer. De fortæller blandt andet, hvordan kulturarven kan tiltrække nye borgere, virksomheder og turister. I Kulturarvsstyrelsen, der sammen med fonden Realdania står bag projektet, er man begejstret over resultaterne. - Forsøget har vist, at kulturarven ikke er et passiv, der står i vejen for udvikling, men en aktiv ressource, der skaber udvikling i kommunerne, siger direktør Steen Hvass... Kulturarvsstyrelsen og Realdania tager i 2008 hul på endnu et kommunalt udviklingsprojekt. Her vil kommunerne blive inviteret til at samarbejde omkring specifikke projekter, hvor kulturarven bruges som dynamo for den kommunale udvikling... oas

Publiceret 12 December 2007 12:22