Intelligente veje

Ni ud af 10 bilister går ind for intelligente vejskilte, vi-ser en undersøgelse, som FDM har foretaget. Danmark er et af de lande i Europa, hvor der er færrest intelligente trafiksystemer. Bilister vil gerne have indført fartgrænser, der tager hensyn til vejens tilstand, oversigtforhold og trafikmængde. Erfaringer fra Holland viser, at man kan undgå op imod hver fjerde ulykke ved at indføre intelligente trafiksystemer, og at vejkapaciteten samtidig kan øges med op til 10 pct. Intelligente trafiksystemer bruges her i landet stort set kun i forbindelse med større vejarbejder.

Publiceret 12 December 2007 12:22