Masser af gøgl - og mange besøgende - på den gamle kaserne.

Masser af gøgl - og mange besøgende - på den gamle kaserne.

Julerier i Avedørelejren

Avedørelejren bød i søndags på et alternativt julemarked, hvor man kunne møde en række af de særlige attraktioner, som området byder på. Filmselskabet Zentropa, vingården Nordlund og Cirkusmuseet er ikke attraktioner, man normalt vil finde på et julemarked, men som beboere i området var de naturlige deltagere ved Avedørelejrens julemarked. Desuden kunne man besøge en række andre boder med alt fra unikke smykker til argentinske specialiteter, samt købe lidt godt til ganen, ledsaget af hyggelig levende julemusik.. Cirkusmuseet tilbød på dagen oplevelsespakker. Her kunne man for eksempel købe en pakke, der gav bedstefar mulighed for at tage børn og børnebørn med til en eksklusiv oplevelse på Cirkusmuseet, hvor de kunne høre om den underholdende cirkusverden eller selv kaste sig ud i den. Den lokale vingård Nordlund solgte deres prisbelønnede vin - dyrket få hundrede meter fra Avedørelejren. Zentropa solgte DVD'er fra deres bagkatalog, og man kunne desuden købe signerede plakater for f.eks. den kendte Tv-serie KLOVN. Markedet bød dagen igennem på oplevelser for hele familien. Børnene kunne opleve cirkusartisterne Gugge og Line Vittrup, og de kunne også selv prøve kræfter med artisteriet på Cirkusmuseet, og få sig en ridetur. Hele familien kunne også høre historier om det særlige område, som den gamle kaserne Avedørelejren, og så fortalte historiker Poul Sverrild om Avedørelejrens særheder og baggrund.

Publiceret 12 December 2007 12:22