"Rigtige mænd" har ofte fået ros for deres koncerter og er et af Danmarks bedste kopibands.

Nytårsbal med "Rigtige Mænd" og "Hubertus"

Billetterne er sat til salg - TV2 Jam, Kim Larsen kopiband, lækker buffet og dans til midnat lørdag den 5. januar 2008

Årets nytårsbal bliver et brag af en fest, når bandet "Rigtige Mænd" (TV2 Jam) sammen med "Hubertus" (Kim Larsen kopiband) vælter Medborgersalen lørdag den 5. januar 2008. Dørene åbnes kl. 17.00, og der lægges ud med stor buffet kl. 18.00. Kl. 19.45 uddeles årets kulturpris af Hvidovre Kulturråd. Kl. 20.00 går "Rigtige mænd" på scenen, og kl. 22.00 er det "Hubertus", der får folk på dansegulvet. "Rigtige Mænd" er en hyldest til TV-2 og spiller musikken med stor respekt for originalen, men samtidig har "Rigtige Mænd" et personligt og meget energisk udtryk som vælter ethvert publikum - et af Danmarks allerbedste kopibands. "Rigtige Mænd" tager publikum med ind i et univers af Steffen Brandts forunderlige tekster og spiller en perlerække af TV2's allerbedste værker. Bandet har i mere end 12 år spillet Danmark tyndt. Faktisk har bandet "snydt" publikum ved to af TV2's koncerter. Bandet gik på scenen og spillede det andet ekstranummer for 800 måbende publikummer. "Hubertus" - Kim Larsen kopiband - består af 5 dygtige og rutinerede musikere, heriblandt den karismatiske gavflab Jannick Utke i front, som fortolker og genfortæller af Lune Larsens underfundige ørehængere - hele tiden med dybeste respekt for originalen. Jannick Utke er, utallige gange, beskrevet som en "tro kopi af Larsen i sine unge år", og når først den rustne røst høres, er der ingen tvivl om at han er vokset op med Larsens musik i modermælken. Buffet på menuen Menuen står på papayasalat med kylling i persillepesto, bagt laks med spinat og nøddestegte bønner, tournedos af oksemørbrad med svamperagout med årstidens råmarinerede grøntsager og blandet salat med dressing, bagt kartoffel, sauté med hvidløg og krydderurter og fed chokoladekage med ananas og nøddekompot. Billetsalget er startet, og man kan erhverve sig én af slagsen for 350 kr. på HvidovreBibliotekerne samt på HvidovreBilletten. ark

Hubertus slutter aftenen af fra kl. 22.00-24.00.

Hubertus slutter aftenen af fra kl. 22.00-24.00.


Publiceret 12 December 2007 12:22