Ulykke på Køgevejen

En 80 årig mand var angiveligt skyld i en ulykke, da han svingede til venstre fra Gl. Køge Landevej ad Avedøre Havnevej i torsdags kl. 16.27. Manden blev påkørt af en 36 årig kvindelig bilist, som kørte ligeud ad Gl. Køge Landevej med normal hastighed. Politi og to ambulancer blev kaldt til stedet, hvor man bl.a. måtte strø kattegrus ud over kørebanen, idet der var væske fra bilerne på vejen. Begge biler havde store frontskader.

Publiceret 12 December 2007 12:22