Størstedelen af vores julepynt kommer fra Østen.

Størstedelen af vores julepynt kommer fra Østen.

Vi elsker julepynt

Danskernes forbrug af julepynt er steget voldsomt siden årtusindskiftet. I 2005 importerede vi 3.761 ton til en værdi af 132 mio. kr. Det er en stigning på 46 pct. siden år 2000. Detailhandelen er glad for væksten, hvor kunderne efterspørger flottere, større og dyrere julepynt. Rødt er stadig den mest populære julepyntsfarve. Også guld er populært, og i julen 2006 så vi dekorationer, hvor sort var dominerende. Julepynt produceres først og fremmest i Østen, mens stearinlys og gavepapir produceres herhjemme. Danmark har også en mindre eksport af julepynt, i 2005 på 61 mio. kr. Til gengæld går det strygende med eksporten af juletræer. Her producerer danske juletræsdyrkere omkring 10 mio. træer, hvoraf vi selv aftager omkring 1,5 mio., mens resten sendes ud af landet. (LNB)

Julepynt Jul LNB

Julepynt Jul LNB


Publiceret 12 December 2007 12:22