DEN SMUKKE SIVSKOV BØR IKKE ØDELÆGGES! - det er den sidste rest af Hvidovres oprindelige kyststrækning. At nogle kalder det en

DEN SMUKKE SIVSKOV BØR IKKE ØDELÆGGES! - det er den sidste rest af Hvidovres oprindelige kyststrækning. At nogle kalder det en "strandsump" modbeviser de jo selv med billedet, mener Arvid Petersen.

ER DET MISUNDELSE?

Det er ikke en strandsump, men en sivskov, skriver ARVID PETERSEN, og beretter om mange kommunale fadæser:

Hvorfor vil nogle mennesker stædigt overtale Hvidovre Kommune til at sløjfe det sidste stykke af Hvidovres oprindelige kyst? Selv Danmarks Naturfredning fik de overtalt til, - i en periode - at støtte galskaben, indtil foreningen kom på andre tanker. Er det hele bare en misundelse over at nogle ejer en strandgrund? Det kunne nogle personlige bemærkninger i en lang artikel i Hvidovre Avis - i sidste uge, den 5. dec. 2007 - tyde på. Antagelig, for at gøre det hele mere spiseligt for offentligheden, så benytter de konsekvent ordet "Strandsumpen" om sivbræmmen langs kysten mellem Hvidovre Havn og Avedøre-dæmningen. Men det er ikke en sump, det er en naturligt voksende sivskov, som der findes mange andre steder i Danmark, hvor forholdene er til det. Heldigvis modbeviser fotoet i artiklen, at der ikke er tale om en sump, men om en ganske malerisk sivskov. Det er et flot billede. Hvad vil der så ske med området, når fjenderne af sivskoven får deres vilje? Altså hvis de overhovedet må overtræde eller ændre de gældende fredninger? En plan (også omtalt i Hvidovre Avis for nogen tid siden) går ud på at bygge en pælebro hele vejen. Den skal i hvert fald være meget solid, for ikke at isen hvert femte år sejler afsted med hele pæleværket. Ifølge en anden plan skal der være en gang- og cykelsti i stedet for sivskoven. Men først skal der fyldes jord på og bagefter laves en kystsikring, som kommer til at ligne Kystagerparkens. Altså en lang bræmme af kampesten. Er det pænere end en sivskov? Ænder og andre fugle bruger ganske vist sivskoven til at bygge rede i, men de kan så finde et andet sted til deres reder. Kommunen vil måske også plante nogle buskadser langs den kommende strandsti (helst så højt, at ejerne af husene derinde ikke mere kan se vandet). Hvidovre Kommune har i dag ikke penge til at holde Kystagerparken, der oprindeligt var storslået planlagt med kælkebakker, med flotte planerede græsplæner, rulleskøjtebane og meget meget mere. Kommunen holdt først op med at slå græsarealerne, så holdt man op med at vedligeholde stierne. De er mange steder blevet til lange vandpytter selv længe efter regnskyl og ingen gør noget ved det, for nu kalder man det bare en naturpark. Det er egentlig også ligemeget, for der kommer til daglig ikke så mange andre mennesker i naturparken end nogle legende børn og så hundelufterne før aftensmaden. Nå ja, der kommer også nogle kondiløbere. De er nu sikret mod at fare vild i parken fordi Hvidovre Kommune lige har afmærket deres rute med en masse grønne pæle. Når man tænker på, hvor mange tåbeligheder kommunen gennem årene har lavet i Kystagerparken *) og Lodsparken, så må man håbe, at strandstien mellem havnen og Avedøredæmningen aldrig bliver til noget. *) Den allerværste bummert var soppebasinet for de små børn. Flot afgrænset med en cirkelrund stensætning, ude i stærkt forurenet havvand. Det har man bagefter rådet bod på med nogle badeforbudsskilte. Et par andre eksempler Bjerget/kælkebakken der skråner mod vest og syd. Resultat: Sneen smelter hurtigere end hvis de havde designet bakken med skråning mod nord. Stierne blev designet med en vandtæt plastic membran, der forhindrede vandet i at sive væk. På toppen lagde man så et slags lerlag, der blev blødt som (nå ja ler) når det var vådt efter regnen og ellers var hårdt som cement. I starten jævne og gode stier, men på kort tid et ælte af dybe spor fra cykler og sko, for så igen at stivne med den nye ujævne overflade. Folk lavede i stedet nye stier, parallelle med de kommunale, som efterhånden var blevet ufremkommelige. Eller også blev helt nye stier trådt, fordi nogle af de kommunale arkitekttegnede stier ikke tog hensyn til geografien og adgangsvejene. Strandøre blev ikke hævet til samme niveau som resten af parken og blev til en stor vandpyt. Selv i dag er der store sumpede områder i parken, fordi der mangler naturligt skrånende afløb til havet. Åbne skraldespande, der blev plyndret af ræve og fugle, så det flød med papir, der blæste rundt og sågar også brugte bleer fra børnehaver og dagplejemødre. Det tog år før kommunen satte andre skraldespande op, som denne gang var designet, så de ikke kunne tage tomme ølflasker. Resultatet var masser af tomme flasker rundt omkring, til glæde for børnene der solgte dem i ISO, altså dem der ikke var blevet smadret. Til kommunens ros: De nyeste skraldespande, sat op i år, er rigtig gode. Med venlig hilsen Arvid Petersen Kærstykkevej

Publiceret 12 December 2007 12:22