Følg planer om nyt Vejmuseum

Vi bruger dem dagligt, men tænker nok ikke så meget over, at også veje og broer har en interessant historie, der tilsammen udgør Danmarks største, dyreste og mest benyttede fortidsminde. Tidligere kunne man besøge Danmarks Vejmuseum, men i dag har Danmarks Vej- og Bromuseum overtaget samlingerne, og foreløbig er der åbnet en hjemmeside, www. vejogbro.dk, hvor historisk interesserede kan følge med i planlægningen af det fysiske museum. Museet kommer til at ligge i nærheden af Holbæk. Man planlægger bl.a. etablering af en historisk vej gennem historien fra oldtidens vadested til nutidens motorvej. (LNB)

Publiceret 19 December 2007 09:33