AFTALEN DER IKKE BLEV HOLDT

Borgmester Milton vil gøre det bedre en anden gang, når han i sidste uges avis må beklage afviklingen af de ekstravagante ydelser, kommunen gennem en årrække har forkælet os ældre husejere med. Milton går helt i takt med Britta, når han samtidigt skriver, at baggrunden er "de mange udgifter som den borgerlige regering har påført Hvidovre kommune". Det er selvfølgelig ærgerligt for Milton & Co., at et flertal af danskere nu igen har valgt en regering, der har styr på økonomien, og tilmed holder fast i den aftale der blev indgået med kommunerne. Imens Pia Kjærsgaard og Helle Thorning nu rotter sig sammen om at presse flere udgifter igennem, fortæller Milton, at Hvidovre bliver flået, fordi vi har en borgerlig regering. Kan nogen forestille sig, at vor økonomi ville være bedre under en socialistisk? Med venlig hilsen Walther Jensen

Publiceret 19 December 2007 09:33