Det er et MEGET oplagt sted, Julemanden har fundet til at lande med sin kane. Her lander maskiner, der også er i luften ligesom Rudolf og Julemanden, og man har en ægte landingsbane på dette sted, hvor man i øvrigt finder nogle fredede hangarer.

JULEMANDEN:

"Tak for hjælpen!"

8.027 læsere hjalp julemanden - 51 heldige vandt flotte præmier fra Hvidovres butikker

Tænk engang, at man i en by med 50.000 indbyggere og så tæt på Kastrup Lufthavn har sin helt egen flyveplads. Avedøre flyveplads... Åh, jeg får helt tårer i øjnene. Det er SÅ venligt, at man tænker på os flyvende folk. Rørende. Hvidovreborgerne er nogle dejlige mennesker. Og se dér, Rudolf: Skulle du få en nisseøl for meget, så kan vi blot låne det fly, de kære Hvidovreborgere så venligt har sat op på en piedestal... Julemanden tørrer en bette dråbe væk fra den svulstige kind. Det er næsten for meget at rumme, men sandt: Han har fundet Avedøre Flyveplads. Et fund, som I, Hvidovre Avis' læsere, har hjulpet ham med. Først fandt I ud af, at Julemanden var landet på kunststofbanen i Avedøre. Men den landingsbane kunne ikke bruges uden pærer i lamperne. Så fandt I frem til Rebæk Sø, men Julemanden turde ikke løbe an på, at søen ikke var frosset til juleaften. Men nu har I fundet den helt rigtige landingsbane frem til Rudolf og hans følgesvend. Avedøre Flyveplads er en rigtig god løsning... Julemanden har fået hjælp af 8.027 læsere af Hvidovre Avis, der gennem de sidste uger har gættet, hvor i Hvidovre han er landet. - Det var på et hængende hvidt nissehår, men det lykkedes. Jeg kunne ikke være mere julestjerneglad!, konstaterer Julemanden. Julekonkurrencen er nu slut, 51 heldige læsere har vundet, og vi takker for den store deltagelse. Vi ønsker vore læsere en rigtig glædelig jul

Det er et MEGET oplagt sted, Julemanden har fundet til at lande med sin kane. Her lander maskiner, der også er i luften ligesom Rudolf og Julemanden, og man har en ægte landingsbane på dette sted, hvor man i øvrigt finder nogle fredede hangarer.

Det er et MEGET oplagt sted, Julemanden har fundet til at lande med sin kane. Her lander maskiner, der også er i luften ligesom Rudolf og Julemanden, og man har en ægte landingsbane på dette sted, hvor man i øvrigt finder nogle fredede hangarer.

- Så flyyyyver vi! Julemanden er lykkelig, fordi han nu har fundet en god landingsbane til juleaften: Avedøre Flyveplads. Julen er dermed reddet for Hvidovres borgere.

Publiceret 19 December 2007 09:33