Oplev petanque i verdensklasse i kommende weekend i Stalden på Avedøre Byvej.

Oplev petanque i verdensklasse i kommende weekend i Stalden på Avedøre Byvej.

6-nationers landskamp i Hvidovre i wekenden

Kom ud til petanque i verdensklasse ved Stalden på Byvej

l PETANQUE: Det er et større arrangement, der løber af stabelen i den kommende weekend, lørdag den 17. og søndag den 18. maj, hvor Hvidovre Petanque Klub står for en 6-nationers landskamp på banerne ved Stalden på Byvej 98. Foruden Danmark, deltager følgende lande: Holland, Tyskland, Polen, Finland og Sverige. Landskampsarrangementet starter lørdag kl. 8.45, hvor nationsflagene sættes, og Dansk Petanque Forbunds formand byder velkommen. Derefter går det slag i slag, idet hvert land stiller med fire spillere og der lægges ud kl. 9.00 med doubler, hvor alle møder alle over fem runder. Søndag afvikles triplerne, også med spillestart kl. 9.00, og alle møder igen alle over fem runder. Publikum tæt på Hvad angår tilskuerfaciliteter, så opsættes der bænke så publikum kan sidde tæt på begivenhederne rundt langs banerne, ligesom klubben sørger for salg af drikkevarer m.m. fra et telt ved spillepladsen. Mange interesserer sig for petanque som social motion og hobby, og det vil nok være en god idè, at de kiggede ud ved Stalden i Avedøre i weekenden, bl.a. for at se, hvordan der spilles på topplan. - Ja, det er da vores håb, at der kommer rigtig mange tilskuere, således at vi får en weeekend med god opbakning til klubbens første store internationale arrangement, - faktisk det første i klubbens snart 25-årige historie, siger Preben Fuglsang fra Hvidovre Petanque Klub. m-

Publiceret 13 May 2008 10:46