Skuespilleren Jesper Klein fortæller på mødet, hvorfor han er engageret i palæstinensernes situation.

Skuespilleren Jesper Klein fortæller på mødet, hvorfor han er engageret i palæstinensernes situation.

Al-Nakba - katastrofen

60-året for Israels oprettelse fejres i Israel mens Palæstinenserne sørger

ISRAELKONFLIKT Den 14. maj i år er det 60 år siden, staten Israel blev oprettet. Israel fejrer fødselsdagen, men palæstinenserne sørger. For dem er denne dag ensbetydende med fordrivelsen fra deres land. De kalder det "al-nakba" - katastrofen. Men hvad skete der egentlig? Hvordan oplevede palæstinenserne det? Det kan man høre onsdag den 14. maj i Toldkammeret i Helsingør. Her fortæller lokale palæstinensere deres egne familiers historie. Om flugten fra hjemmet, om flygtningelejrene - om deres personlige nakba. Og skuespilleren Jesper Klein fortæller, hvorfor han er engageret i palæstinensernes situation. Flygtninge Over halvdelen, mere end 700.000 palæstinensere, blev dengang fordrevet til nabolandene, og efter krigen i 1967 måtte endnu 100.000 flygte. Ifølge internationale love har de ret til at vende tilbage, men Israel nægter. Der er nu i alt over fire millioner palæstinensiske flygtninge, hvoraf langt de fleste bor i nabolandene. Før mødet, der starter klokken 17.30, kan der købes palæstinensisk mad. Klokken 19 begynder mødet med taler af Jesper Klein og tidligere sognepræst ved Mørdrup Kirke, Per Lyk-Jensen. Efter opvisning af palæstinensisk dans, sætter man sig om mindre borde med palæstinenserne, der beretter deres historie, så der er rig lejlighed til at spørge og til at tale sammen. Deltagelse i mødet er gratis. Maden koster en tyver og kræver tilmelding snarest på 4921 6700 eller danpal.helsingorgmail.com. Mødet arrangeres af Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening i samarbejde med de lokale palæstinenseres Klub Oliven.

Publiceret 13 May 2008 13:00