HIF's holdleder Ole Jensen der, efterr en 16-timers Jyllandstur, måtte op tidligt på morgenen og hente bevismateriale i Høje Taastrup.

HIF's holdleder Ole Jensen der, efterr en 16-timers Jyllandstur, måtte op tidligt på morgenen og hente bevismateriale i Høje Taastrup.

Handlingernes mænd

HIF måtte handle hurtigt for at imødekomme uretfærdig og fejlagtig karantæne til Morten Overgaard

l FODBOLD: HIF tabte som bekendt i Skive med 0-1. Målet sat ind på straffespark i det 77. minut mod "hands" hos Morten Overgaard, der samtidig fik rødt kort. Dommeren var forholdsvis tæt på begivenheden, men linievogteren, som var 30 meter væk, så forseelsen og reagerede med flaget. Dommeren valgte at følge linievogteren, og Skive vandt kampen. Efterfølgende var Morten Overgaard til møde i dommeromklædningsrummet, hvor han gav Morten Overgaard det råd, da han ikke selv var helt overbevist om, at han havde handlet rigtigt, at han skulle se at få billedmateriale fra opgøret. Det kunne eventuelt rense Morten Overgaard, som så ville slippe for karantæne. Resultatet kunne der ikke laves om på. - Vi mente fra første færd, at der var blevet begået en fejl, oplyser direktør Tom Jensen fra HIF. - Vi ønskede naturligvis at retfærdigheden skete fyldest, så vi fulgte dommerens råd, men det var ikke uden problemer. Hvor får man en kopi af en sportsudsendelse, så gode råd var dyre ! Travl holdleder - Jesper Skak skulle til konfirmation i det jyske efter kampen og var klar over, at optagelser fra kampen ville blive sendt kl. 19.45 på TV2 Midt vest. Han fik så organiseret noget familie til at optage udsendelsen, hvor man havde fokuseret på kendelsen, og den optagelse fik vi på et VHS bånd. Jesper Skak tog det så med hjem søndag aften og nat, og holdleder Ole Jensen tog til Høje Taastrup station kl. 03 mandag morgen, hvor han hentede båndet hos Jesper Skak, der skulle videre til Ishøj. Ole Jensen kørte så til Hvidovre Stadion, hvor han lagde båndet på mit kontor. Godt gjort ovenpå en 16-timers Jyllandstur... - Jeg havde om søndagen skrevet til Peter Ebbesen i DBU, at vi ville klage over en fejlagtig kendelse, samt at vi ville vedlægge en optagelse af episoden. Brian Riemer og jeg var helt sikre på, at vi havde en god sag, da vi så optagelsen, og der var især tre ting, som vi hæftede os ved. 1. da skuddet falder, som rammer Morten Overgaard på låret, er der ingen Skive-spillere, der reagerer for "hands". Der er ingen, der markerer for straffespark. 2. Boldens opspring var det næste, vi hæftede os ved. Havde den ramt Morten Overgaards hånd, var den ikke røget i en 10 meter høj bue op over mål. Den var nærmest blevet skubbet tilbage derfra, hvor den var sendt af sted. 3. Vi holdt meget øje med Morten Overgaards hånd, og den rørte sig slet ikke. Der var ingen bevægelse af hånden, og det er da mærkeligt, hvis den er blevet ramt.... - Vi havde set mærket på Morten Overgaards lår efter bolden, så vi var på rette spor. Det var man enige i hos DBU, som valgte at annullere den karantæne, som Morten Overgaard var blevet idømt. Man kunne i øvrigt også se på båndet, at linievogteren ikke havde det mest optimale udsyn, idet der var flere folk i feltet, da skuddet faldt. Men ærgerligt at vi mistede point og samtidig godt, at retfærdigheden sådan nogenlunde skete fyldest...eb

Publiceret 13 May 2008 10:46