Store lodrette baglygter dominerer i30 så meget bagfra, at man næsten ikke lægger mærke til bagklappen. Men den er der selvfølgelig, og den er både stor og åbner et godt stykke forbi den højde, hvor de flest pander befinder sig.

Store lodrette baglygter dominerer i30 så meget bagfra, at man næsten ikke lægger mærke til bagklappen. Men den er der selvfølgelig, og den er både stor og åbner et godt stykke forbi den højde, hvor de flest pander befinder sig.

Lige ved og næsten

Jørli Petersen prøvekører Hyundai i30 1,4 5-dørs til 169.995 kr.

Hyundai i30 er søstermodel til Kia Cee"d. Officielt er der tale om to ens biler, hvor kun designet skulle være den store forskel, men søstre kan være mere eller mindre forskellige. Første store forskel på de to biler er navnet. Kan man ikke lide den lokale Hyundai- eller Kia-forhandler, kan man handle hos den, man bedst kan lide, hvis alt andet står lige, men første forhindring for ligestilling mellem de to biler er prisen. Hyundai i30 i billigste udgave koster 170.000 kr., og her er der umiddelbar gevinst til Hyundai, for Kia Cee"d starter ved 176.500 kr. Næste model i30 koster 180.000 kr. Den har aircondition som udstyr som eneste forskel, men man skal have i baghovedet, at Kia har gode Michelin-dæk som standard, hvor i30"s koreanske dæk godt nok er blevet bedre med årene, men stadig ikke er gode nok, og det koster på køreegenskaber. For begge biler gælder, at man skal huske bilens farve, for metallak koster ekstra. Kia har gjort en dyd ud af kun at have en enkelt standardfarve, Hyundai er ikke meget bedre, og i begge tilfælde handler det om at sparke prisen lidt i vejret. Bygget i Korea Næste forskel er oprindelsesland. Kia Cee"d er bygget, udviklet og designet i Europa. Med andre ord en 99 procent europæisk bil, hvor kun navnet er hentet udefra. Hyundai er noget anderledes. Hele projekt Kia Cee"d er sendt til Korea, hvor man så har bygget det, der ligner en teknisk kopi, men i30 er på afgørende områder koreansk. Et af de områder, der for alvor adskiller de to biler, er bilens egenskaber i crashtest. Da Kia Cee"d blev testet af Euro NCAP, hentede den alle fem stjerner, men selv om Hyundai havde den nøjagtige opskrift på, hvordan man bygger en bil til fem stjerner, blev det kun til fire. Et eller andet er gået galt i Korea. Enten har man benyttet andre materialer til fremstilling, eller også har man ikke fulgt opskriften fuldt og helt, for det blev kun til fire stjerner, så Hyundai i30 er knap så sikker som Kia Cee"d, og fejlen skulle ligge omkring bilens instrumentpanel. Samme motorprogram Til gengæld er der ingen forskel i motorrummet. Hyundai i30 yder 80 hk, og det er tilstrækkeligt til langt de fleste. Det er ikke en sprudlende motor, men den arbejder roligt og stabilt og nogenlunde nøjsomt. Som almindelig pendlerbil vil det normale forbrug nok ligge på omkring 14 kilometer per liter, men vi kunne godt ønske en 6-trins gearkasse, som vil give lidt flere kilometer på lande- og motorvej. En anden væsentlig forskel på Hyundais og Kias søsterbiler er den medfølgende garanti. Kia giver som bekendt syv års garanti på Cee"d, men Hyundai har åbenbart is i maven. Man holder fast ved tre års garanti med ubegrænset antal kilometer. Det er et klart minus til Hyundai. Heldigvis har Hyundai valgt at følge Kias rustgaranti på 10 år. Det er et spring i den rigtige retning på fire år, men stadig to år mindre end de bedste europæiske og japanske konkurrenter. Af øvrige forskelle på Hyundai i30 og Kia Cee"d kan vi nævne bagagerummet, der er 50 liter mindre på i30, og så en mindre forskel i selve bilens undervogn. Hyundai i30 har en lidt anderledes opsætning end Kia Cee"d: i30 er sat lidt blødere op. Det giver mere komfort ved almindelig kørsel. Huller og bump bliver neutraliseret lidt bedre, men styringen er ikke så præcis, som den er på Cee"d. Den anderledes undervogn giver lige knap og nap den stabilitet, man finder i søstermodellen, og det man med en bred beskrivelse kan kalde for køreglæde, er lige knap og nap bag rattet i en i30. Men, for der altid et men, prisen kan være meget afgørende for dagens valg af bil. Her fører Hyundai på startprisen, og hvis man kan undvære aircondition, er prisen på 170.000 kr. før metallak og levering ikke helt hen i vejret. Som familiebil til få kilometers kørsel hvert år er det benzinmodellerne, der er aktuelle, men hvis man kører langt hver dag eller mange kilometer hvert år, er det dieseludgaven af i30, der er mest attraktiv. Man får betydeligt flere kilometer på en liter diesel, end man får på en liter benzin fra 1,4 motoren.

Pæn og nydelig kabine, god instrumentering, let daglig funktion og betjening og gode sæder.

Pæn og nydelig kabine, god instrumentering, let daglig funktion og betjening og gode sæder.


jrli

jrli


Publiceret 13 May 2008 10:46