HVIDOVRE HOSPITAL SENDTE MIG BARE VIDERE TIL HILLERØD!

Jeg fik ikke tilbudt transport, men blev omvisiteret til Hillerød sygehus, da jeg skulle føde, skriver GHITA KRISTENSEN:

Vi læste et læserbrev i Hvidovre Avis i januar måned omkring en fødende kvinde som skulle have født på Hvidovre hospital, men her var der ikke plads, så hun blev omvisiteret til Rigshospitalet, og det endte ikke godt for kvinden. Efterfølgende svarede Hvidovre hospital, at det "var sjældent man blev omvisiteret fra Hvidovre hospital, og hvis man blev, så blev det til et nærliggende hospital og de ville sørge for transport til den fødende". Vi blev først omvisiteret til Frederiksberg, men af personlige grunde ville jeg ikke føde på Frederiksberg hospital. Da jeg ikke ville tage imod det blev jeg omvisiteret til Hillerød sygehus kl.01.30 om natten da jeg skulle føde, og jeg blev ikke tilbudt nogen form for transport og Hillerød ligger vist ikke nær Hvidovre hospital, og der var heller ikke nogen form for undskyldninger fra personalet på Hvidovre. Vi er utrolig skuffet over denne oplevelse og har skrevet et klagebrev til Hvidovre hospital. Men i hvert fald passer det hverken med transport eller et nærliggende hospital hver gang!! Med venlig hilsen Ghita Kristensen og Søren Madsen

Publiceret 13 May 2008 10:46