Med Pia på korstog

Enhver etnisk dansk mand ved, at et emne, der skal omgås med den største forsigtighed, er udtagelser om kvinders tøjstil. Men kvinders valg af tekstiler er ved at udvikle sig til et væsentligt politisk tema i dagens Danmark. Langt større end boligpriser og strejken. Det hele startede nok så fredsommeligt med, at to middelaldrende mandlige medlemmer af SF i København ville havde muligheden for at se på kvindebryster i de kommunale svømmehaller. Motivet har sikkert både været godt og ædelt. Det samme kan man ikke sige om Dansk Folkeparti – der har fået gjort kvinders hovedbeklædning til et væsentligt emne. Et parti, der vel dybest set ønsker, at Middelalderens korstoge skal gøres om. Og der nærmest leder efter muligheder for at puste til intolerancen og fremmedhadet. Nu har de fleste etniske danskere oplevet, at kassedamer med tørklæde er præcis som dem uden. De kan se kunderne i øjerne, de kan smile – eller de kan havde en dårlig dag. Hvad så med dommere! Sådan rent personligt støder jeg på flere kassedamer end dommere. Men mon ikke den dag, hvor to rødder med anden etnisk baggrund bliver dømt af en kvinde med tørklæde. Så er både hizb ut-tahrir og Dansk Folkeparti verdensbillede brudt sammen. Nu er muligheden for at få kvindelige dommere med muslimsk baggrund, der går med tørklæde, ret lille. Først skal de tage en juridisk eksamen, dernæst skal de havde en lang juridisk erhvervserfaring, først da kan de søge en dommer stilling. Og virkeligheden vil nok være, at det vil være ét større kulturchok for nogle muslimske mænd at blive dømt af en kvinde, end det vil være for en brugtbilforhandler at blive dømt af en kvinde med tørklæde. Den debat og hetz, Dansk Folkeparti kører, er et parløb med reaktionære muslimske kredse. Hvis det lykkes Dansk Folkeparti at få sat grænser for, hvilke stillinger muslimer kan få, har de reaktionære kræfter beviset på, at vi ikke ønsker dem som en del af samfundet. Der kan være mange grunde til, at en del muslimske kvinder går med tørklæde. Det kan være omgivelsernes pres. Det kan være et eget ønske ud fra religiøse eller etniske grunde. Men nu er det måske mere en protest mod Dansk Folkepartis hetz. Kampen mod Dansk Folkepartis hetz og som støtte til muslimske kvinder, der selv ønsker at vælge deres tøjstil, var måske at tage det religiøse og symbolværdien ud af tørklædet. Hvis nu alle etniske danske kvinder - kristne som ateister - gik med tørklæde - engang imellem – så blev der kaos i symbolværdierne!

Publiceret 13 May 2008 14:00