Overfald på restauratør

Af
Morten Timm

Morten Timm

SKUB En 45-årig dansk mand, bosat i Sverige, kan vente sig en sigtelse for vold efter han lørdag kort før kl. 15 overfaldt indehaveren af thai-restauranten Tuktuk i Hovedvagtstræde i Helsingør.

Ifølge vagtchef hos Nordsjællands Politi, Peter Frandsen, tog han fat i blazeren på den 40-årige restauratør og skubbede ham gentagende gange rundt i lokalet. Restaurations-ejeren pådrog sig en mindre skade ved øret.
Vagtchefen kunne ikke på de foreliggende oplysninger give en baggrund for overfaldet.

Publiceret 18 May 2008 12:22