Gudrun med band.

Gudrun med band.

Høstfest i Stationsbyen

På lørdag går det løs med underholdning af bl.a. Gudrun fra “Stjerne for en aften”

På lørdag den 6. september fra kl. 08.00 - til ca. kl. 13 er der igen i år høstfest på Folkets Plads, Trædrejerporten 4. Det er et traditionsrigt arrangement, som dels har bestået af arrangementet på pladsen, men også af åbent hus i klubberne. SPAR Købmanden sponsorerer det gratis morgenbrød og kaffe/the/juice, som mange af klubbernes folk sidder og smører tidligt om morgenen. Stationsbyens Boldklub står for salg af sodavand, øl og bitter. Musikken fylder pladsen I flere år har Vestegnsbandet Blend spillet. Erling Stryhn - trommeslageren - sørger hvert år for fornyelse, sidste år kom den landskendte saxofonist Nis Toxværd med og løftede musikken med flot spil. I år kommer for uden bandets tre medlemmer igen Nis Toxværd, men også Gudrun Andersen, kendt fra “Stjerne for en aften”! Hun er forsanger i bandet - det kan kun blive godt! To gange cirkusartisteri Peter Nørgaard med dragen Dennis kommer på besøg og de opfører sammen et familieshow kl. 10 og kl. 11, så der er som sædvanligt også noget for børn og barnlige sjæle Når formiddagen går på hæld stiller Café Hjertetræet op med grill og griller pølser fra kl.11-13. I år stiller klubben Hus og Hobby op med åbent hus lørdag fra kl.14- med gammeldags flæskesteg og lækre jordbærtærter. Det foregår i Bymuren 97 Men hele Syd-afsnittet i Stationsbyen er under en badeværelse-renovering, som også indbefatter klubberne, så de fleste klubber er faktisk lukket. Modeljernbaneklubben Stationsbyens anlæg - Nordens største - er pakket ind i plastik. Så der kan ikke ses kørende modeltog, men klubben er i lokalet lørdag kl. 13-18 og søndag kl. 11-17, hvor man kan komme og få en modeljernbanesnak. Det foregår i Bymuren 41 Avedøre Boligselskab yder tilskud til arrangementet på Folket Plads.

Peter Nørgaard og “Dennis” underholder for hele familen.

Peter Nørgaard og “Dennis” underholder for hele familen.


Publiceret 01 September 2008 16:57