Husk budget aftenen!

Vi skal lige minde om, at Hvidovres borgere er inviteret til budgetaften. Som tidligere omtalt, er der torsdag den 4. september mulighed for at få en snak om kommunens budget med de forskellige partier i kommunalbestyrelsen. Frihedens Idrætscenter lægger lokaler til en budgetaften, hvor du kan fortælle dine lokalpolitikere, hvordan du mener, at kommunens midler skal bruges i de kommende år. Mød op i idrætscentret på Hvidovrevej 440 torsdag den 4. september kl. 18-21. Her kan du møde repræsentanter for kommunalbestyreslsens partier, og er du særligt interesseret, kan du kl. 19 høre kommunaldirektør Jens Frederik Jørgensen og direktør for Centralforvaltningen Gert S. Nelth forklare spillereglerne for budgetlægning i kommunerne. Arbejdet med budgettet for det kommende år har allerede været i gang i nogen tid, og den 9. september har kommunalbestyrelsen sin 1. behandling af budgettet. 2. behandlingen finder sted den 7. oktober.

Publiceret 01 September 2008 16:57