Stor aktivitet hos Hvidovre Skakklub

Stort spænding i den nyligt afsluttede turnering, - flere arrangementer i september

Det var med et stort smil, Christian Rasmussen modtog præmien, som var udsat af Danske Bank i Hvidovre, til bedste gæstespiller i Hvidovre Skakklubs Sommerskak Turnering. Der var spænding til sidste parti, Christian vandt med blot ét point! Halvdelen af klubbens medlemmer deltog i to eller flere af turneringens 9 spilledage, hvor der i alt blev afviklet 244 partier. Turneringens samlede vinder blev Hvidovre Skakklubs mesterklassespiller Børge H. Nielsen. Arshak Ikilikian og Arne Rasmussen delte 1.-pladsen i 1. klasse, mens Bjarne Håkansson vandt 2. klasse. Hvidovre Skakklub har klubaften hver tirsdag fra kl. 19.30 og derudover afholdes alle torsdage i september skakskole. De 5 tirsdage i september afholder klubben Hvidovre Åbne Hurtigmesterskab med to runder pr. aften med start kl. 19.15 og 21.15; - tilmelding 10 min. før.

Publiceret 01 September 2008 16:57