VI ER KLAR TIL LØBET!, siger Danske Bank-chefen i Hvidovre, Lars Mertins, der får overrakt sit løbsnummer af Per Arild fra Lions (tv.). Mertins håber at alle Danske Bank-medarbejderne er klar til at trække i løbetøjet på søndag den 21. september.

VI ER KLAR TIL LØBET!, siger Danske Bank-chefen i Hvidovre, Lars Mertins, der får overrakt sit løbsnummer af Per Arild fra Lions (tv.). Mertins håber at alle Danske Bank-medarbejderne er klar til at trække i løbetøjet på søndag den 21. september.

Vil stille med det største hold

Danske Bank i Hvidovre satser på at mobilisere alle medarbejderne, når “Hvidovreløbet - motionsgadeløbet mod narkotikaen” - finder sted søndag den 21. september, - iøvrigt for 20. gang. Banken er, sammen med Bredalsparkens Ure & Optik og Sportsmaster, løbets sponsorer og blandt præmiegiverne. - Vi satser da på at stille med det største hold i år, og vil også gerne hjemtage pokalen, siger Danske Bank-chefen i Hvidovre, Lars Mertins. - Lige som Hvidovreløbet er Danske Bank en del af kommunens liv, og løbet og dets formål, appellerer til mange af os, både ældre som unge. Det er traditionen tro Hvidovre Lions Club og Hvidovre Atletik & Motion der står som arrangører af løbet, som afvikles på to ruter - henholdsvis på 5 og 10 km - i Risbjerg-villaområdet og ved stadion, hvor der er start og mål. Inden hovedløbet starter kl. 11.00, er der også et børneløb på 2 km med start kl. 10.00. Hovedpræmierne er igen i år flotte Seiko-ure til vinderne i de fire klasser, men der bydes også på mange andre præmier bl.a. til de hurtigste løbere, samt lodtrækningspræmier og “Kondi-Karl-rugbrød” til alle deltagere. - Alle kan deltage, hvad enten man vil løbe stærkt, bare motionere, eller gå en rask tur, understreger Per Arild fra Lionsclubben, der også håber at se stavgægerne til årets løb.. Vi henviser til annoncen med tilmeldingskuponen i denne uges avis, ligesom der gives flere oplysninger på hjemmesiden: www. Hvidovreatletik.dk mads

Publiceret 01 September 2008 16:57