Volleyball herrerne vandt klubbens eget stævne i forgangne weekend.

Volleyball herrerne vandt klubbens eget stævne i forgangne weekend.

1. holdet fik kamp til stregen af 2. holdet

Hvidovres herrevolley vandt sit eget stævne men måtte slås for sejren

Hvidovre VK’s 1. divisionshold for herrer vandt i denne weekend klubbens eget stævne, HVK-Cup. Som en af favoritterne i årets 1. division var Hvidovre-holdet vel også favorit i HVK-Cup, hvor de fleste af modstanderne hører til i 2. division. - Det blev nu alligevel til nogle tætte kampe, herunder i semifinalen mod Hvidovres eget andethold fra 2. division, som gav førsteholdet kamp til stregen, men tabte 1-2, oplyser Kasper Lindberg fra klubben. - I finalen blev Grøndal EV besejret 2-0, hvor Hvidovre fik revanche for et nederlag i den første puljekamp. HVK-Cup havde deltagelse af 42 hold i fem rækker og blev afviklet i Frihedens IC, Avedøre IC og Frydenhøjhallen. De andre rækkevindere var: Dame A: Amager VK, Herre B: KSV, Dame B: Frederiksberg og mix: KSV I dame B-rækken blev Hvidovres genetablerede førstehold nummer 2. Sjovt og svedigt Hvidovre Volleyball Klub startede medio august et nyt kidsvolleyhold, der går under navnet “next generation of Hvidovre VK”. Holdet er de yngste spillere, der har spillet i Hvidovre VK og henvender sig til børn, der går i børnehaveklassen og 1. klasse. Holdet træner hver tirsdag kl. 17.30-18.30 i Frihedens Idrætscenter, hvor alle i aldersgruppen er velkomne. Træning skal være sjov, og gennem legen lærer børnene almen motorisk træning og boldbasis. Alt dette bliver med tiden til kaste-gribe-spillet kidsvolley. Det er ikke kun spillerne der er “next generation”. Til holdet er der tilknyttet fem af klubbens ældste kidsspillere som hjælpetrænere. Under kyndig vejledning af Henrik Petersen, Kidsspecialist og meget erfaren træner, er det planen at give disse unge mennesker en ballast, så de på sigt kan blive den kommende generation af ungdomstrænere i Hvidovre VK. Ud over vejledningen i forbindelse med træningen har fire af de fem i denne weekend deltaget i DVBF’s hjælpetrænerkursus for unge trænere. I alt var der 20 kursister mellem 10 og 15 år. Fra deltagerne forlyder det, at det var både “sjovt, lærerigt og svedigt”. eb

Publiceret 22 September 2008 16:01