14-årig dreng overfaldet

Årsag: Han ville ikke aflevere mobiltelefonen

Af
ckb

Det udviklede sig til groft overfald, da en 14-årig dreng omkring klokken 22.30 mandag i sidste uge blev passet op af en ung mand på knallert. Drengen var kommet gående, da føreren af knallerten på fint dansk og uden jargon forlangte at få hans mobiltelefon udleveret. Men drengen nægtede og gik videre. Kort efter hører han tre knallerter komme bagfra. Gerningsmanden havde fået selskab. - Sammen konfronterede de den 14-årige, som blev sparket i ryggen, så han faldt forover. Bagefter holdt de to ham, mens den tredje gav ham tre til fem knytnæveslag i ansigtet, hvorefter de kørte derfra med beskeden: “Du kunne bare have givet mig din mobil!” Overfaldet skete på parkeringspladsen mellem Arnold Nielsens Boulevard og Spurvehøjvej. Den gerningsmand, der først henvendte sig til drengen, var 16 til 17 år og iklædt en sort hættetrøje af sweatshirt af mærket “Bullrot” og med guldtryk på brystet. Den anden gerningsmand bskrives ligeledes som 16 til 17 år og formentlig dansk. Han var iklædt en hættetrøje med lynlås og havde et bandarolatørklæde for ansigtet. Den tredje gerningsmand beskrives som jævnaldrende. Alle tre gerningsmænd kørte på sorte scooterknallerter. Vidner, der kan bidrage til sagens opklaring, kan kontakte politiet på telefon 43 86 14 48.

Publiceret 22 September 2008 16:01