70 års jubilæum i ASF - Dansk Folkehjælp

ASF - Dansk Folkehjælp fejrer 70 års jubilæum på lørdag den 27. september. “Hjælp os til at hjælpe andre!” – det er mottoet for ASF - Dansk Folkehjælp, der har haft sit virke i Hvidovre lige siden 1938. - Grundstenen til samaritternes afdeling i Hvidovre blev lagt den 27. September 1938, og nu - 70 år efter - er samaritterne stadig aktive i Hvidovre, siger Verner Hansen fra bestyrelsen. - Samaritterne stiller gerne op ved Hvidovre Ishockey Klubs kampe, Hvidovre Tour eller ved diverse større idrætsarrangementer på stadions eller til forlystelser m.m. i Hvidovre. Ved booking af samaritter til førstehjælp kan bestyrelsesmedlem og vagtfordeler Verner Hansen kontaktes på tlf.36 78 87 90. Personer, som ønsker at vide mere om ASF’s virke og medlemskab, kan kontakte kasserer Ebbe Bay på tlf. 36 49 13 18. Bestyrelsen har valgt at festligholde jubilæet ved at indbyde medlemmerne til et middagsarrangement lørdag aften på Damhuskroen.

Publiceret 22 September 2008 16:01