Venskabsvennerne på Sønderkær i skolegården.

Venskabsvennerne på Sønderkær i skolegården.

De store passer på os!

Endnu en af de gode historier fra Sønderkærskolen - om venskaber

Af
Af Karen Aalund

Sønderkærskolen

Børnehaveklassen og 5. klasse står linet op i en halvcirkel for nedrullede gardiner i hallen på Sønderkærskolen. Det er fredag morgen og tid til en lille generalprøve, inden de på tirsdag skal stå for september måneds gode historie. Og det er virkelig en god historie, de kan hive ud af ærmet. 5. klasse er nemlig igen i år venskabsklasse for børnehaveklassen. Umiddelbart ville man måske tænke, at det kun er de små nye børnehaveklasser, der har glæde af den ordning, men det er langt fra det billede, der dannes, hvis man giver sig tid til at spørge de store. I et frikvarter stiller de gerne op til en snak om deres små “venskabsvenner”. Som Mathilde fra 5. klasse udtrykker det: - Det er dejligt at have en lille ven. Man føler sig lidt større selv, og så er det næsten som at have en lillesøster eller lillebror i skolen. - Man kan lege nogle af de ting, som man legede i de mindre klasser, siger Simon med et smil på læben. Og som Frederik udtrykker det, så føler man sig mere ansvarlig for de små. Signe synes, det er dejligt at have nogen at lege med. - Jeg leger ikke kun med Laura (den ven, Signe har fået tildelt), jeg leger også med de andre børnehaveklassebørn, siger hun. Laura fra børnehaveklassen siger: - De store hjælper os, når vi falder og slår os, og de trøster os også. - Når min venskabsven er syg, så er jeg bare sammen med de andres venskabsvenner, siger Emil. Andrea udtrykker det sådan: - De store passer på os og er ligesom en familie. Hallen er fyldt med varme, og hver 5. klasseelev står med deres børnehaveklassebarn foran sig. Nogle af de store har lagt en beskyttende arm omkring de små. Oppe på væggen kører der et Power Point show med billeder af de oplevelser, som de to klasser allerede har haft sammen. Børnehaveklassen skal synge “Venner, venner, venner, dem har vi mange af..” og 5. klasse synger “That’s what friends are for”. Stiller man linsen skarpt på de lærere, der er tilknyttet de to klasser, vil man helt sikkert kunne skimte en tåre i øjenkrogen. Det er nemlig ikke til at stå for. Nu glæder børn og voksne sig bare til at udbrede deres historie for hele skolen på tirsdag.

Publiceret 22 September 2008 16:01