Træner Jan Boelsmand synes ikke, det var en katastrofe at tabe til Skovlunde.

Træner Jan Boelsmand synes ikke, det var en katastrofe at tabe til Skovlunde.

Friheden manglede punch

Der blev spillet godt fodbold men Friheden kunne ikke presse Skovlunde

Det blev til nederlag på 0-4, da Friheden i lørdags tog imod Skovlunde. Friheden har ellers været inde i en god periode, men på dagen var Skovlunde det bedste mandskab, og det var ingen skam at tabe til en bedre modstander. - Jeg synes, det var en meget lige kamp et meget langt stykke hen ad vejen, mente træner Jan Boelsmand efter kampen. - Skovlunde scorede til 1-0 midt i 1. halvleg, og herefter var det meget lige. De havde deres chancer og vi vores, men da de scorede til 2-0 et kvarter før tid, var kampen afgjort. Vi havde satset det, vi kunne, men måtte erkende, at vi ikke havde fysik til at matche dem. Vi tabte nærkampene og andenboldene, og så er det svært at vende en udvikling. Det var ikke fordi, vi var dårlige, men vi var bare ikke gode nok... - Det var tydeligt, at vi er et meget ungt hold, der lader modstanderen skubbe os væk i nærkampene, og så er det ikke nok at være gode til at spille bold. Jeg kan glæde mig over, at vi er med i lange perioder, men må også konstatere vore mangler. Det er op på hesten igen og så arbejde videre. 0-4 var nok et resultat lige i overkanten, hvis man skal have et reelt billede af kampen. Med et mål til 1-1, kunne vi have vendt kampens forløb, men målet kom bare aldrig... eb

Publiceret 22 September 2008 16:01