Loppemarked i Ditlevs gamle købmandsbutik

Midt i Brøndbyøsters gamle landsby ligger “Ditlevs købmandsbutik”, der i dag er en slags museum, som et symbol på Bevaringsforeningens kamp for at fastholde de æstetiske værdier i lokalsamfundet. Hvert efterår holdes et stort loppemarked i butikken, hvis overskud går til foreningens arbejde. Det foregår i den kommende weekend - 27.-28. september - begge dage fra kl. 10.00 til 16.00 på Brøndbyøstervej 112, hvor der bydes på masser af “gamle sager til gode gamle priser”. Butikken er også åben med salg af de traditionelle varer og i de gamle stuer serveres kaffe og hjemmebag. Så det kan godt være en lille weekendudflugt værd...

Publiceret 22 September 2008 16:01