Mød op som sørøver i kirken

Så er der igen “Gud og Spaghetti” for hele familien i Avedøre Kirke

"På stjernetæppet lyseblå" er temaet for efterårets "Gud og Spaghetti gudstjenester"! Det er en gudstjeneste for de mindste børn - 5-10 årige! Den tager ca en ½ time - så er der spisning - spaghetti og kødsovs. Det koster 20 kr. for voksne, 10 kr. for børn og højst 50 kr. for en familie. Onsdag den 24. september kl. 17 er der sørøver-gudstjenste, hvor børnene skal høre historien om Jonas, der blev slugt af en hvalfisk! Børnene må gerne møde op udklædte som sørøvere. -Tag børnene med i kirke denne aften, og få en rar time sammen med andre ved en festlig lille gudstjeneste i kirken", siger præsterne Karin og Ida, der står for Gud og Spaghetti gudstjenesterne i den kommende sæson.

Publiceret 22 September 2008 16:01