Kenni Olsen fra Hvidovre blev fuppet på landsdækkende tv.

Kenni Olsen fra Hvidovre blev fuppet på landsdækkende tv.

Rent fup med Kenni O...

Hvidovreborgeren, Kenni Olsen, røg en tur i Uffe Holms verbale karussel

Kenni Olsen fra Hvidovre tog ufrivilligt en tur i stand up-komikerens ubarmhjertelige, verbale spydigheder, da Kenni, “stukket” af sin egen mor og kammerater, pludseligt blev offeret i Kanal 5’s program “Stå Op”, hvor værten Uffe Holm “ud af den blå luft” pludselig vælger uanende gæster i studiet ud og fortæller pinligheder om den pågældende person. - Ja, han havde sgu godt fat i ørerne på mig, indrømmer Kenni Olsen, som efterfølgende kan grine af den lille gimmick, som familie og venner udsatte ham for på landsdækkende tv. Uffe Holm fortalte historien om dengang, hvor Kenni, som lille dreng, alene på skiferie med sin mor, pludselig hang oppe under loftet, med hovedet nedad i en elevator, da hans snørebånd havde sat sig fast i døren, idet han alene skulle tage turen ned. - Det var godt, jeg ikke havde trykket på “kælder”, for så havde jeg sgu nok ikke spillet fodbold i dag... Kennis mor, Tina Olsen, glemmer ikke synet af hendes dreng: En lille og ulykkelig Kenni dinglende fra loftet bag elevatorens glasdøre. - Jeg må indrømme, at jeg ikke er specielt glad for små elevatorer i dag - eller toiletter for den sags skyld, der har jeg også siddet fast et par gange, griner fodboldspilleren fra Avedøres DS-mandskab. Programmet blev sendt torsdag aften.

Publiceret 22 September 2008 16:01