Hillario Ezcalante blev femhævet som Rosenhøjs bedste spiller.

Hillario Ezcalante blev femhævet som Rosenhøjs bedste spiller.

Rosenhøj et stykke fra niveau

Det var den offensive del af spillet der ikke virkede for Rosenhøj

Det er ingen skam at tabe til en bedre modstander. Det er død ærgerligt at sidde og have tabt, når man ikke selv har leveret varen. Den følelse prægede Rosenhøjs træner Thomas Skov, der kun havde ros til overs for den bageste kæde. - Vi tabte 0-1 til Skovlunde, som vi altid har lige opgør mod. Det plejer at ende med en spinkel sejr til en af siderne, og dette opgør blev ingen undtagelse, lød det fra træner Thomas Skov. - Det var bare ærgerligt, at vi ikke ramte dagen i det fremadrettede spil. Det var langt under det niveau, vi plejer at spille på. Kan vi så bare nøjes med at tabe hver 7. kamp, er det til at leve med, men det må de kommende kampe jo vise... - Skovlunde havde en åben chance i 2. halvleg, og den scorede de på. Uafgjort havde ikke været ufortjent, men at vi tabte, kan jeg heller ikke have noget imod. I hvert fald ikke på den baggrund, vi havde spillet på. Nu skal vi først i kamp om 14 dage, og det er lidt ærgerligt, for jeg tror, at spillerne meget gerne vil vaske den plet af, som kampen mod Skovlunde efterlod. - Men ros til Emil Olsen, Jacob Jørgensen, Thomas Brundby og Hillario Escalante, der nok var vores bedste spiller. eb

Publiceret 22 September 2008 16:01