Swingende gospelmusik

På næste onsdag den 1 oktober kl. 19.00 vil Risbjerg kirke genlyde af swingende gospelmusik, når koncerten med gospelkoret “Breeze of Gospel” løber af stablen. Med mere end 300 kirkekoncerter bag sig, har Breeze of Gospel markeret sig som et af Danmarks mest efterspurgte gospelorkestre. Breeze og Gospel leverer en smittende positivitet og stor spilleglæde. Medrivende og swingende gospelmusik for alle aldersgrupper! Koncerten vil indeholde en række gospelklassikere i nye forfriskende arrangementer, samt enkelte af kvartettens egne kompositioner. Et par fællessange og enkelte små historier om gospelmusikken er med til at gøre koncerterne til en helstøbt oplevelse. Breeze og Gospel er Miriam Jul Rasmussen, sang, Peter Kofoed, piano og sang, Esben Duus, trommer, Dan Rasmussen, bas og sang. Der er gratis adgang til koncerten.

Publiceret 22 September 2008 16:01