Kroppens mange muligheder

Shaufuss-balletten, som i lørdags dansede i idrætscentret, blev i sidste øjeblik feberreddet, så Rudersdal Teaterforening undgik at gå nedenom og hjem

Af
Af Ulla Koch-Nielsen

En del af de 450 tilskuere var nemlig sluppet ind for halv pris, fordi Rudersdal Teater solgte billetterne billigt i fredags. Men uanset prisen på billetten var det en oplevelse at se forestillingen 'Manden der ønskede sig en havudsigt' til TV-2 musikken af samme navn. På forhånd fandt de fleste det nok spændende at se, om den nye hal nu også var velegnet til seriøse forestillinger. Om sportskulturen og finkulturen nu også ville mødes på en god måde? Med hensyn til ledige parkeringspladser ved Idrætscentret har man det som en svampejæger har det med fundet af en god kantarel-mark: man holder sin mund. Da der heller ikke var garderobeplads nok, kunne man i lørdags have sparet sig sine påklædningsovervejelser, de fleste tog nemlig frakken med ind i salen, eller hallen, som det jo rettelig er. Her stod en stor sort scene midt i det store rum, og mens publikum fandt deres pladser, var lyset gjort tåget og diffust, så man ikke anede at hallen var dobbelt så stor. Som der så rigtigt stod i programmet, så er balletten en forbrødring gennem Steffen Brandt"s TV-2 og Peter Shaufuss universet. Her var ingen kulisser, ingen staffage, kun et stort podie anbragt midt på scenen tjente til at fremhæve og understrege dansekompagniets hvirvlende, flydende bevægelser. Podiet bruger danserne sig nemlig til at sætte sig på, lægge sig på, springe op på, gemme sig bag. Dansernes kostumer virkede som noget der var købt i Netto, men enkelheden i de sorte maxitrusser, sports-bh"er og knæbeskyttere tjente på en ligefrem måde til at fremhæve den unge menneskekrops skønhed og tilføje forestillingen en grafisk sort/hudfarvet dimension.

En mester blandt koreografer

Shaufuss-balletten er én stor hyldest til kroppen og dens all-in-one bevægemuligheder. Her er ingen flotte badutspring og ingen imponerende første-elsker løft af ballerinaen. For dansekompagniets 14 dansere handler det ikke bare om stærke arm- og benmuskler, men om at give alle kroppens muskler udtryk og sprog. Det hele flød sammen omkring musikken, der er så dansk og nutidigt som noget. Alle i salen var vist imponerede, men som min franske sidemand hviskede, så var det nu ligesom man manglede en handling, en historie at engagere sig i; man bevægedes ikke. At Peter Shaufuss er en mester blandt koreografer stod klart fra forestillingens begyndelse. Danserne havde kroppe så smidige som ål og skyede ingen anstrengelser. Men til sidst var det alligevel lidt ligesom om der gik lidt simultansvømning i det hele, og man var ganske tilfreds med tæppefald.

Publiceret 20 January 2009 03:00