AAA-logo<I>.</I>

AAA-logo.

Vordingborg Køkkenet opnår kreditrating AAA

Af
Per Møller

Virksomhedernes troværdighed er i disse tider en vigtig dagsorden for at få kunderne ind i butikken. 4,7 % af de regnskabspligtige selskaber i Danmark er i 2008 blevet belønnet med AAA kreditrating. Vordingborg Køkkenet er en af de få virksomheder, der er sluppet igennem nåleøjet.

Hårdt arbejde belønnes

I disse tider bliver hårdt arbejde belønnet. Vordingborg Køkkenet har netop modtaget den mest anerkendte bevis på, at virksomheden er kreditværdig. Efter nøje gennemgang af Soliditet A/S er køkkenkæden blevet vurderet til at have den højeste kreditværdighed efter Soliditets kreditvurderingsskala AAA. I kølvandet på kreditkrisen er der mange firmaer, der må dreje nøglen om. Den tillid, der i mange år har været en selvfølge, er i dag ikke en ting, man kan tage for givet. Specielt når det handler om større køb til hjemmet, der har lang leveringstid, er det som forbruger vigtigt at vide sig sikker i, at man reelt set kan få leveret sine varer og være sikker på, at firmaet ikke krakker undervejs. - Vordingborg Køkkenet er den eneste 100 % danskejede kapitalkæde i Danmark, der handler med køkkener. Det betyder, at køkkenkæden ejer alle sine butikker. Derfor har alle butikker en stærk egenkapital i ryggen, der giver kunden en bedre sikkerhed, frem for hvis kunden handler med en franchise eller frivillig kæde, hvor hver enkelt butik har separat regnskab og dermed ikke kapitalgrundlaget for at kunne tilbyde kunderne en høj kreditværdighed, oplyser Stine Lunddahl fra Salg og marketing hos Vordingborg Køkkener A/S. Lokalt har Vordingborg Køkkenet til huse på Theilgaardsvej 8, Køge.

Publiceret 21 January 2009 15:15