Den 24. oktober blev Martin Van der Watt og Nina Edvardsen vidner til et stort trafikuheld. Nu var de glade for, at Martin som reserveofficer i forsvaret har undervist i førstehjælp, mens Nina i et tidligere job som chef for et fitnesscenter har taget tre førstehjælpskurser.

Den 24. oktober blev Martin Van der Watt og Nina Edvardsen vidner til et stort trafikuheld. Nu var de glade for, at Martin som reserveofficer i forsvaret har undervist i førstehjælp, mens Nina i et tidligere job som chef for et fitnesscenter har taget tre førstehjælpskurser.

De hjalp politiet i halvanden time

Nina og Martin var de eneste, der stoppede for at hjælpe ofrene i en trafikulykke. Nu har de fået en tak-for-hjælpen-dusør af politiet

Af
christelhvidovreavis.dk

Det er den 24. oktober, og det er egentlig en helt almindelig fredag. En friweekend venter forude for Nina Edvarsen og Martin Van der Watt. Nu skal de hjem efter at have hentet Ninas bil i Vallensbæk. Den har fået en ny forrude efter et indbrud i bilen. Klokken er efterhånden fire om eftermiddagen. Det er myldretid, og Nina og Martin holder som bil nummer to i højresvingsbanen og venter på, at de skal få grønt lys. Så sker det. En uhyggelig trafikulykke. En lastbil og en personbil kører frontalt sammen. - Da det bliver grønt for os, drejer vi til højre og holder ind til siden for at finde ud af, om der er andre, der stopper for at hjælpe. Det tror jeg i øjeblikket faktisk, at der ville være, siger Martin Van der Watt. Men han tager grueligt fejl. - Alle andre sidder bare og stirrer på ulykken - eller kører videre. Så vi griber førstehjælpskassen og løber derover, husker han. Trafik og førstehjælp På ulykkesstedet finder Nina og Martin en lastbilchauffør, der tydeligvis er i chok. Det samme er en kvinde, der sidder på bagsædet i personbilen. Ellers er hun ikke kommet slemt til skade. Helt anderledes er det gået med personbilens mandlige chauffør. For hans fødder ligger der masser af blod. Han har fået åbent benbrud og har en trykken for brystet efter et sammenstød med bilens airbag. Da Nina og Martin har fået overblik over, hvordan de forskellige parter har det, skal de til at ringe efter politiet, da en betjent dukker op. Han har fri, men påtager sig at ringe til vagtcentralen. Mens de venter på forstærkning, styrer den civile betjent ulykkesstedet politimæssigt. Martin yder førstehjælp til den mandlige chauffør med åbent benbrud og sørger for at holde samtalen i gang. Alligevel er han glad, da en civil læge kommer hen og tilbyder sin hjælp. De bliver enige om ikke at flytte patienten, men vente til ambulancen ankommer. Og Nina? Hun forsøger at få krydset ryddet, så der bliver plads til redningskøretøjerne. - Der er mennesker overalt, og de forsøger at mase sig forbi ulykkesstedet. Det er utroligt. Så politimanden beder Martin og mig om at regulere trafikken, fortæller Nina. Så kommer forstærkningen. Tre ambulancer, Falcks skiltevogn og to motorcykelbetjente, hvoraf den ene afløste Martin med trafikreguleringen. Nina fortsætter med at dirigere biler frem og stoppe andre. Imens løber Martin tilbage til manden med det åbne benbrud, hvor ambulancepersonalet beder ham om hjælp til blandt andet at holde den tilskadekomnes drop. Sjovt og skræmmende Efter godt halvanden times arbejde er der styr på situationen. Den civile betjent, der kom til ulykkesstedet umiddelbart efter Nina og Martin, takker dem for godt arbejde. “Det er godt med noget initiativ. Det er sjældent, at der er nogen, der gør noget”, tilføjer betjenten. Så tager Nina og Martin hjem. Knap tre måneder senere er de netop blevet belønnet med en dusør på hver 1.000 kroner for deres initiativ og overblik umiddelbart efter trafikulykken. Overrækkelsen skete ved politiets årlige nytårsparole - noget, der kommer bag på det unge par. - Det var egentligt nok, at den civile betjent sagde tak for hjælpen, men det kan åbenbart godt betale sig at hjælpe, siger Martin med et glimt i øjet. Så bliver han suppleret af Nina. - Det var faktisk sjovt at regulere trafikken, men man føler sig pludselig meget lille, når man får de større lastbiler forbi, mens man selv har meget lidt plads at være på. Det er lidt skræmmende, siger hun og tilføjer efter et øjebliks pause: - Jeg kan også godt blive lidt skræmt over, at der ikke var flere, der stoppede for at hjælpe. Jeg synes, at man skal reagere, når man ser sådan en trafikulykke. Det er Martin helt enig i. De er også enige om, at hvis de igen bliver vidner til en trafikulykke, så stiller de sig igen til rådighed. - Det er nok noget, der er meget naturligt for os, konkluderer Hvidovre-parret, der arbejder som henholdsvis bygningskonstruktør og revisor.

Publiceret 26 January 2009 16:48